AI er kommet for at blive
Det står på dagsordenen til alle konferencer på tværs af brancher – og er sandsynligvis allerede en del af din skoles hverdag, selvom ingen officielt har kaldt det et "AI-projekt" endnu.
Vi bruger det til at oversætte forældrebreve på sekunder, til at skrive udkast til e-mails – eller et skridt videre, til at undersøge, hvad det kan betyde for planlægning, kommunikation og beslutningstagning.
Nogle er nysgerrige. Nogle er forsigtige. De fleste befinder sig et sted midt imellem.
For musik- og kunstskoler er AI ikke længere et fjernt fremtidsemne. Det er ved at blive en del af det digitale hverdagslandskab – ligesom online tilmelding, digital kommunikation og automatiserede arbejdsgange engang gjorde.
Så spørgsmålet er ikke længere: Skal vi forholde os til AI?
Det bedre spørgsmål er: Hvordan giver vi det retning, så det understøtter vores skoler, mennesker og værdier?
Det var udgangspunktet for vores seneste SpeedAdmin Inspirational Webinar med AI-konsulent Magnus Elgaard Petersen.
Her er de vigtigste pointer – oversat til kulturskolernes hverdag.
Mange har allerede prøvet AI. Nogle bruger det til at omformulere e-mails, oversætte tekster, opsummere dokumenter eller komme i gang, når den blanke side stirrer tilbage.
Det er en god begyndelse.
Næste skridt er at gå fra tilfældig brug til målrettet brug. Brug det med en hensigt. For skoleledere er det vigtige spørgsmål ikke, om AI vil få plads i organisationen. Det har det allerede.
Spørgsmålet er, hvordan vi guider det, så det understøtter skolens arbejde på en klar, ansvarlig og brugbar måde.
AI kan mange imponerende ting. Noget er kreativt, noget er teknisk, og noget er mest underholdende.
Men for kulturskoler er det mest brugbare udgangspunkt ofte langt enklere:
Hvor mister vi tid på opgaver, der gentager sig?
Forældrebreve, oversættelser, mødereferater, FAQ'er, interne retningslinjer, lærerinformation, holdbeskrivelser, fondsansøgninger og udkast til politikker er alle gode eksempler.
Værktøjer som NotebookLM kan være nyttige, når skoler skal arbejde med store mængder information. Et langt dokument kan opsummeres, omdannes til en lydforklaring, formes til en studieguide eller tilpasses forskellige læringsbehov. Nogle elever forstår bedst ved at lytte. Andre har brug for en klarere struktur eller et mere visuelt overblik.
Til hverdagsopgaver kan værktøjer som ChatGPT, Claude, Le Chat, Perplexity eller Copilot hjælpe med at strukturere idéer, organisere opgaver, lave første udkast eller omsætte løse noter til noget brugbart.
Det er her, AI bliver relevant: ikke som noget prangende, men som noget praktisk.
Det kan dæmpe den daglige administrative støj omkring skolen.
Gode AI-resultater opstår ikke ved magi. De opstår, når mennesker lærer at give klare instruktioner.
Jo bedre kontekst, jo bedre resultat. Garbage in – garbage out.
Prompting handler grundlæggende om at tale med AI. Men det er ikke kun at stille spørgsmål. Det er broen mellem menneskelig hensigt og AI'ens evner.
Nogle ekstra ting, man bør tænke på, når man prompter, så resultatet ikke bliver generisk:
• Hvem er teksten til?
• Hvad skal den hjælpe modtageren med at forstå?
• Skal tonen være formel, venlig, kort, beroligende eller praktisk?
• Hvilke informationer skal med?
• Hvad skal undgås?
For medarbejdere, der ved, hvordan man instruerer AI ordentligt, sparer mere tid, opnår bedre resultater og føler sig mere trygge ved at bruge værktøjerne.
AI rejser vigtige spørgsmål om databeskyttelse, især på skoler, der arbejder med børn, familier, betalinger og personoplysninger.
Magnus kom med nogle klare eksempler og forklaringer.
Et vigtigt eksempel er den amerikanske Cloud Act. Den betyder, at amerikanske myndigheder under visse betingelser kan anmode om adgang til data hos amerikanske tech-virksomheder, selv hvis dataene er gemt på servere i Europa. Det handler ikke kun om AI. Det gælder mange cloud-tjenester, som skoler allerede bruger.
Derfor er aftaler vigtige.
En databehandleraftale – eller DPA – er den aftale, der beskriver, hvordan en leverandør må behandle jeres data, hvor længe de opbevares, og om de må bruges til at træne AI-modeller. Mange skoler har allerede sådan en aftale med leverandører, de bruger til daglig – Microsoft-pakken er et godt eksempel.
Spørgsmålet er altså ikke kun: Hvilket AI-værktøj bruger vi?
Det er også: Bruger vi det under den rigtige aftale OG med de rigtige indstillinger?
I mange AI-værktøjer kan man slå fra, at ens input bruges til at træne eller forbedre modellen. I nogle tilfælde er det også muligt i den gratis version. Men man skal som regel aktivt ind i indstillingerne og slå det fra. Derfor har skoler brug for klar vejledning, så medarbejdere ikke bare går i gang med standardindstillinger, der måske ikke passer til skoledata.
AI kan understøtte, strukturere, oversætte, opsummere, lave udkast og foreslå. Det kan fjerne gentagende arbejde og gøre information lettere at få adgang til.
Det er værdifuldt.
Som Magnus sagde: "AI er et værktøj – ikke en erstatning for menneskelig dømmekraft." Men ingen algoritme kan erstatte den menneskelige berøring i hjertet af musik- og kunstundervisningen.
Den kan ikke se den nervøse elev før en koncert. Den kan ikke fornemme det lille gennembrud i en lektion. Den kan ikke opmuntre et barn på præcis den rigtige måde. Den kan ikke opbygge tillid hos en familie eller forstå kulturen på en lokal skole.
AI skal hjælpe mennesker med at bruge mindre tid på gentagende opgaver og mere tid på de øjeblikke, der virkelig kræver menneskelig dømmekraft, kreativitet og omsorg.
AI vil fortsætte med at udvikle sig, og nye værktøjer vil komme og gå. Men evnen til at forstå, guide og bruge AI godt vil blive en vigtig fordel for skolerne.
Samtidig forbliver hjertet i musik- og kunstundervisningen det samme: mennesker, der hjælper mennesker med at vokse. Skoler, der bruger AI med en hensigt, bliver ikke mindre menneskelige. De skaber mere tid og rum til det menneskelige arbejde, der betyder mest.
Se eller gense hele webinaret her.