Pressemeddelse

Fra papirbunker i Sønderborg til 700+ kulturskoler: SpeedAdmin fylder 20

Det, der startede som et lille sideprojekt på Sønderborg Musikskole, er i dag et europæisk softwarefirma, der betjener mere end 700 kulturskoler på ni markeder. Den 25. august fejrer SpeedAdmin sit 20-års jubilæum i Sønderborg.

Sønderborg, 14. august 2026

Der var ingen stor plan om at bygge et internationalt softwarefirma.

I 2006 ville Torben Dueholm Rasmussen og Karsten Grau Rasmussen bare løse et praktisk problem: administration på musikskoler betød alt for meget papir, for mange regneark og for meget tid brugt på ting, der havde meget lidt med musik at gøre.

Så de byggede noget bedre.

Torben kendte musikskolens verden. Karsten vidste, hvordan man bygger software. Sammen begyndte de at udvikle en løsning.

Den første version af SpeedAdmin blev udviklet sammen med Sønderborg Musikskole. Så blev en anden skole interesseret. Og en mere. Det, der begyndte som et lokalt sideprojekt, bevægede sig gradvist på tværs af kommuner, grænser og sprog.

»Vi troede, vi løste et problem for én musikskole. Da den tredje skole ringede og spurgte, om de også kunne bruge det, gik det op for os, at problemet ikke var lokalt.«

Torben Dueholm Rasmussen, medstifter og CCO i SpeedAdmin

Tyve år senere bruges SpeedAdmin af mere end 700 kulturskoler på ni markeder. Og virksomheden selv er vokset fra de to stiftere til en SpeedAdmin-familie på mere end 40 medarbejdere.

Den vækst har tilføjet en helt anden slags ansvar. At bygge software er én ting; at bygge en virksomhed, hvor mere end 40 mennesker lægger deres tid, talent og tillid i samme rejse, er noget andet.

Rejsen har ikke lige frem fulgt et om hyggeligt skrevet partitur. Nogle af de største skridt skete næsten ved et tilfælde, og mere end én gang stod stifterne halv vejs op ad et bjerg, før de opdagede, hvor højt det egentlig var.

»Der var aldrig en 20-års masterplan. Vi løste ét problem ad gangen – og på en eller anden måde endte vi med noget fantastisk!«

Karsten Grau Rasmussen, medstifter og CTO i SpeedAdmin

Det blev et mønster.

Det, der holdt dem i gang op ad bjerget, var en simpel idé: hvis teknologi kan fjerne unødvendig administration, får mennesker mere tid til det arbejde, der virkelig betyder noget.

I dag udvikler SpeedAdmin fortsat sin platform fra hovedkvarteret i Sønderborg – stadig med fokus på den kulturskoleverden, hvor historien begyndte.

SpeedAdmin fejrer sit 20-års jubilæum med kunder, partnere, tidligere medarbejdere og venner den 25. august 2026 på Under Broen 3 i Sønderborg.

Button Text